Ofte stillede spørgsmål

Er MENTIQA-Odense egnet for alle særligt begavede børn?
Ja. Undervisningen på MENTIQA-Odense tilrettelægges, så den indeholder udfordringerfor alle, uanset hvor de særlige faglige forudsætninger hos barnet ligger. Desuden er MENTIQA-Odense en friskole under friskoleloven, hvilket medfører diverse offentlige tilskud, bl.a. hvor der tages hensyn til forældrenes indkomst og bopæl, som giver langt de fleste særligt begavede børn økonomisk og logistisk mulighed for at gå på skolen.

Ødelægger en skolegang på MENTIQA-Odense ikke de særligt begavede børns muligheder for at begå sig blandt "almindelige børn"?
Nej, tværtimod! Hvis et barn ikke trives, ikke har tilhørsforhold til en gruppe og ikke har et godt selvværd - har det heller ikke noget overskud til at etablere gode sociale kontakter til andre børn. Hvis et barn derimod føler sig stimuleret, er blandt ligesindede (som andre børn i den almindelige skole jo er) og bliver rost for at være, som det er - ja så skabes der overskud til at imødekomme andre. Kun når man hviler i sig selv, har man noget at bidrage med til det sociale fællesskab!

I udlandet tester man eleverne inden de optages på en skole for højt begavede. Hvorfor gør MENTIQA-Odense ikke det?
Skolen tester ikke eleverne, primært af to årsager. Den ene er, at der er en vis usikkerhed forbundet med test, primært for de yngste børn og for de meget underpræsterende elever. Mange af skolens elever er beskrevet og/eller testet, inden de søger optagelse på MENTIQA-Odense. Disse beskrivelser/test medtænkes naturligvis i optagelsesproceduren. Dertil kommer en overbevisning om, at man kan lære sig at genkende disse børn ved viden om og iagttagelse af deres adfærd. Den anden er, at målet med skolen ikke er talentdyrkelsen i sig selv men derimod elevernes personlige udvikling og trivsel.

Hvorfor bliver højt begavede børn sammenlignet med børn med aspergers syndrom?
Sammenligningen sker, fordi kendetegn på den høje begavelse har mange lighedspunkter med beskrivelsen af autismeformen aspergers syndrom. Desværre mangler vi i Danmark et generelt kendskab til de højt begavede børns adfærd hvilket bevirker, at forældre til disse børn jævnligt beretter, at børnene gennem skolepsykologer og børnepsykriatiske afdelinger diagnostiseres som havende lettere autistiske træk frem for som at være højt begavede. Vi anser det for væsentligt, at man i stedet for lægger vægt på forskellene, så de højt begavede børn kommer til at fremstå som undervisningskrævende frem for behandlingskrævende.

Skal børnene selv vide, at de er særligt begavede?
Internationalt diskuteres dette spørgsmål stadig, og der er både for og imod. En af de afgørende faktorer er, hvordan barnet oplever sig selv. Hvis barnet registrerer en "anderledeshed" hos sig selv, bliver det ofte usikkert, hvis det ikke ved, "om jeg er anderledes på en god eller dårlig måde". Hvis barnet derimod trives i og med sine omgivelser, bør vi andre ikke gøre det anderledes, ved at fortælle om det.

Hvorfor kalder mange MENTIQA-Odense for en eliteskole?
Det er der flere årsager til. Tanken om at "isolere" en børnegruppe for at give dem bedre udviklingsmuligheder har provokeret mange. Forståelsen for, at disse børn ikke får bedre muligheder end andre børn, blot bedre muligheder for dem selv, har været vanskeligt at få formidlet. Den faglige udfordring, og dermed også den viden som børnene kommer til at besidde, vil i nogle fag reelt være større end det, som vi normalt forventer af børn i en vis alder. At give børnene det, som de efterspørger, skal dog "blot" ses som et middel til at udvikle personligheden og dermed trivslen hos den enkelte.

Søg

Login

SponsorReklamer

 check here . blog . website