Pressemeddelelse 2011-09-20

Ny skoleleder er fundet til MENTIQA-Odense
Det er efter endt ansættelsesprocedure os en stor glæde at MENTIQA-Odense kan meddele at ansættelsesudvalget i enighed har valgt at pege på Nikolaj Andersen som ny skoleleder.

46 årige Nikolaj Andersen er tidligere leder af musikskolen i Nyborg og har beskæftiget sig med undervisning, pædagogik og læringsprocesser i mere end 20 år, hvor han blandt andet har arbejdet med talentudvikling indenfor instrumentalundervisning og læringsprocesser i tilknytning hertil, ligesom han også har afholdt talrige kurser og workshops om udviklingsforløb, kreativitet og innovation med udgangspunkt i den klassiske musiks fænomenologi.

Han er oprindeligt uddannet som klassisk musiker med hovedfaget bratsch og speciale i kammermusik fra Conservatoire International de Musique de Paris i Frankrig og har derudover en erhvervsøkonomisk ballast med i form af diplomeksamen HD i Organisation fra Syddansk Universitet

Privat er han gift med Japansk fødte Miwako Hanzawa Andersen som er pianist og klaverpædagog og sammen bor de i Søndersø på Nordfyn med deres to børn.

”Vi er alle på MENTIQA-Odense rigtig glade for valget og føler os overbeviste om, at vi i valget af Nikolaj Andersen har fundet den helt rigtige leder, som evner at videreføre det vigtige arbejde med undervisning af børn og unge med særlige forudsætninger og vi ser frem til dette nye og spændende samarbejde” udtaler bestyrelsesformand for MENTIQA-Odense Hanne Lund.

Søg

Login

SponsorReklamer

 how to tighten loose skin on stomach after pregnancy . superiorpapers.com review . landscaping services in michigan