Skolens berettigelse

 

  • Når den særligt begavede elev ikke i de almindelige skoletilbud kan rummes i fællesskabet og spejle sig i ligesindede, som de andre børn kan, vil det give barnet en følelse af tab af identitet. Selvværdet daler, både når barnet ikke bliver bekræftet i, at det på trods af anderledes forudsætninger er så værdifuldt, at det får samme opmærksomhed fra læreren som de øvrige børn og når kommunikationen med klassens øvrige elever mislykkes.
  • Indadvendthed, ensomhed, isolation og manglende glæde ved at lære er helt almindelige konsekvenser ved følelsen af anderledeshed. Når den særligt begavede elev hverken føler tilhørsforhold eller reelt er en del af fællesskabet, kan denne elev heller ikke bidrage væsentligt til hverken den faglige eller sociale udvikling af de andre elever. Derfor vil det ikke vil være et væsentligt tab for folkeskolen at anerkende disse børns ret til at få dækket deres behov for omsorg, støtte og faglige udfordringer sammen med andre ligesindede.
  • At sikre elevernes trivsel gennem personlig udvikling vil til hver en tid være vores vigtigste opgave. Hvis vi udover at fastholde, at en ligeværdig behandling af børn er at behandle dem forskelligt, også ønsker at højne uddannelsesniveauet og fremme udviklingen i Danmark, må vi forpligte os til at ændre hverdagen for og dermed udviklingen af de særligt begavede børn. Dette taler afgørende for og berettiger til etableringen af MENTIQA i Odense - skolen for børn med særlige forudsætninger.