Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et IQ tal?
Et IQ tal defineres som et beregnet tal, der afspejler forholdet mellem individets intelligens (en lang række af evner - her defineret som det potentiale, som eleven er født med og som kan udvikles, når der stilles krav)
og individets alder. IQ betyder intelligenskvotient.

Hvad er en WISC Test?
En WISC (Wechsler Intelligence Scale for Children) test er en intelligensprøve for børn i alderen 5 til 15 år der blev standardiseret på dansk i 1968-1970. Den indeholder både en verbal og en non-verbal del og bruges ofte af skolepsykologer i Danmark.

Hvad er følelsesmæssig intelligens?
Begrebet følelsesmæssig intelligens defineres som udvikling af selverkendelse og selvbeherskelse, vedholdenhed, flid og motivation, indlevelsesevne og situationsfornemmelse. Desuden selvstændighed og selvdisciplin, næstekærlighed og medfølelse.

Hvornår er man særligt begavet?
Man kan være særligt begavet på flere måder. Intelligens defineres overalt stadig meget forskelligt. Udover de beskrevne kendetegn, som kan iagttages, er den mest anvendte og målelige definition IQ-tallet. Internationalt er der en vis enighed om, at man er højt begavet, når ens IQ-tal er over 130.

I udlandet tester man eleverne inden de optages på en skole for højt begavede. Hvorfor gør I ikke det?
Vi tester ikke eleverne, primært af to årsager. Den ene er, at vi mener, at der er en vis usikkerhed forbundet med tests, særligt jo yngre børnene er og for de underpræsterende elever, og at man alene ved iagttagelse kan lære sig, at genkende disse børn. Den anden er, at vores mål med skolen ikke er talentdyrkelsen men derimod elevernes personlige udvikling og trivsel.

Ødelægger I ikke de særligt begavede børns muligheder for at begå sig blandt "almindelige børn"?
Nej, tværtimod! Hvis et barn ikke trives, ikke har tilhørsforhold til en gruppe og ikke har et godt selvværd - har det heller ikke noget overskud til at etablere gode sociale kontakter til andre børn. Hvis et barn derimod føler sig stimuleret, er blandt ligesindede (som andre børn i den almindelige skole jo er) og bliver rost for at være, som det er - ja så skabes der overskud til at imødekomme andre. Kun når man hviler i sig selv har man noget at bidrage med til det sociale fællesskab!

Skal eleverne vide, at de er særligt begavede?
Internationalt diskuteres dette spørgsmål stadig, og der er både for og imod. En af de afgørende faktorer er, hvordan barnet oplever sig selv. Hvis barnet registrerer en "anderledeshed" hos sig selv, bliver det ofte usikkert, hvis det ikke ved, "om jeg er anderledes på en god eller dårlig måde". Hvis barnet derimod trives i og med sine omgivelser, bør vi andre ikke gøre det anderledes, ved at fortælle om det.

Hvorfor har skolen været så længe undervejs?
I Danmark er der i perioden 1995 til 2003 oprettet 92 nye frie grundskoler i Danmark og nedlagt 32. (Nyeste tal fra Undervisningsministeriet). I modsætning til etableringen af de fleste frie grundskoler, der gennemføres af forældrekredse eller grupper af interesserede, er udviklingen af dette skolekoncept et "enkeltmandsprojekt".

Hvorfor kalder mange MENTIQA-Odense for en eliteskole?
Det er der flere årsager til. Tanken om at "isolere" en børnegruppe for at give dem bedre udviklingsmuligheder har provokeret mange. Forståelsen for, at disse børn ikke får bedre muligheder end andre børn, blot bedre muligheder for dem selv, har været vanskeligt at få formidlet. Den faglige udfordring, og dermed også den viden som børnene kommer til at besidde, vil i nogle fag reelt være større end det, som vi normalt forventer af børn i en vis alder. At give børnene det, som de efterspørger, skal dog "blot" ses som et middel til at udvikle personligheden og dermed trivslen hos den enkelte.